Murermesteren havde til tårnets indvielse skrevet denne sang om Grathe Kirke:
Grathe Kirke har historisk minde;
det er kendt af hver en skolepog,
at kong Svend sin grav her måtte finde,
bonden med sin økse her ham vog.
Et kapel kong Valdemar lod bygge
og lod læse messe for hans fred,
skærsildslue ej ham måtte trykke
men at han må se Guds herlighed.
Sekler svandt, kapellet mer ej findes,
Luthers lære munkene fordrev;
med et stenkors faldne konge mindes,
som sit navn på Grathe Hede skrev.
Lidt derfra ved kæmpehøjens side,
blev ad åre kirken bygget her,
net og smuk med sine mure hvide,
taget rødt, som Danmarks farve er.
Dog et tårn vi allelængtes efter,
som vor kirke havde fået kær,
og ved mange små, men fælles kræfter
tårnet rejste sig trods storm og vejr.
Nu en tak vi sige vil til alle,
som til tårnet givet har en sten,
tak, fordi I ej lod sagen falde,
men holdt ud trods modgang hver og en.
Grathe Kirke, hør hvor smukt det lyder,
nu dit tårn kan skues fjernt og nær,
og din klokke kalder og indbyder
ung og gammel til at komme dér.
Ej man mer om Grathe Kirke leder,
kirketårnet rækker højt mod sky,
Gud til ære, som på Grathe Heder
førte Danmark ind i dagen ny.