Thorning , Grathe og Vium Kirker

Tillæg til folderen om Vium Kirke, forfattet af Jøren Lysgård Mikkelsen, Engesvang

Et interessant og læseværdigt tillæg til Folderen om Vium Kirke,
forfattet af Jøren Lysgård Mikkelsen, Engesvang
 

Og hvad der skete her samt i omegnen for godt to hundrede år siden…

En flok sangsvaner var på vej syd over og nærmede sig nu Vium Kirke. Flokken var lettet sidst på eftermiddagen fra Hjarbæk Fjord og havde nu planer om nat herberge på Bølling Sø tæt ved Engesvang.
Svaner kan sagtens tale samtidig medens de flyver. Altså ikke noget med at blive forpustet. Den forreste var særdeles snakkesalig. Tilbage i tiden ville man nok have kaldt den en ”øretuder” – Senere hen i tiden nok, at den ”lod sin mund løbe”.
Da flokken nærmer sig Vium, siger svanen: ”Kirken der nede har jeg hørt meget om. Og jeg har også hørt meget om to præster, der havde tilknytning til stedet – Nemlig to Blicher præster”.
Vinden smilede stille hen for sig selv – Ja, de har hørt, og de har hørt – Ja, men jeg har pustet dem i nakken, når de færdedes ude på heden fortsatte den.
Solen i stemte – Ja, jeg har givet deres ansigter kulør.
Ikke nok med det, fortsatte regnen – Og jeg har kysset dem begge to på deres præstekinder.

Hvor om alt er –
Digterpræsten, naturmennesket og jægeren Steen Steensen Blicher bliver født den 11. oktober 1782 i Vium præstegård og tilbragte sine første 13 år af sit liv her.

Hans far hed Niels Blicher og var sognepræst i Vium sogn. En særdeles spændende person, som kræver omtale. Herom senere.

Moderen hed Kristine Marie Curtz. Om hende er der det at fortælle, at hun meget tidlig bliver forældreløs og derfor kommer i pleje hos sin morbroder, nemlig Steen de` Steensen, som er herremand på Aunsbjerg.
Denne og hans hustru er barnløse, men giver moderen en kærlig og varm opvækst. Da den unge pige vokser til, kommer der også bejlere på banen.
Herremanden spørger ind til deres forehavende. Men, når man kommer til spørgsmålet om beholdning af gods og guld, er det som om filmen knækker. Herremanden har vanskeligheder med at få den unge pige afsat – Gode råd er dyre.
Herremanden er imidlertid kreativ og har tillige et stort ord at skulle have sagt på egnen.
Han har et par år tidligere fået Niels Blicher ansat som præst i Vium Kirke og sender nu Kristine Marie op til Niels som husholderske.  Hvad sker der – Jo, der går ild i de to, og Kristine Marie føder Steen Steensen Blicher.
Steen er særdeles tæt knyttet til faderen. Han skriver senere i sit liv om sin far –

Min barndoms opdrager.
Min ungdoms vejleder.
Min manddoms rådgiver.
Min far, min lærer, min ven.

Altså flotte ord fra søn til far.

Niels Blicher havde nogle år forinden han blev præst været huslærer på Tjele gods.
En stilling som lærer på et gods blev dengang kaldt for hovmester.
Var af højde ikke stor – Kun 160 cm. fra top til tå, ligesom han var lidt lang i ansigtet. Vittige sjæle kunne udtrykke det, som han kunne se lidt små dum ud, hvilket på ingen måde var tilfældet.

Han interesserede sig glødende for botanik, ligesom han var en ivrig jæger.
Almindeligt var det dengang, at noget af sognets bedste jord lå omkring præstegårdene. Dette var imidlertid ikke tilfældet ved Vium præstegård, som havde noget af sognets ringeste jord bonitet. Men præstegården lå op til en hel del udyrket krat og skov, som indeholdt en masse vildt. Forannævnte rettede jo således op på meget.
I det hele taget havde Niels Blicher mange gøremål ud over sin egentlige præstegerning. Unge mennesker, der havde planer om på et tidspunkt at blive lærer – Sådanne personer hjalp han i gang med studierne. Faktisk kunne man sige, at der i Vium var en mini seminarium.
Ligeledes når der var sygdom eller måske endnu værre nemlig epidemi på egnen –
Ja, da tog han med lægen rundt og hjalp med at vaccinere befolkningen. Sagen var imidlertid, at folk betroede sig mere til Blicher, end de gjorde til lægen.

På det tidspunkt boede der cirka 500 personer i sognet. Kun 15 af disse kunne læse og skrive.
Den stedlige befolkning var så optaget, så imponeret over denne præst, der kunne så meget. Den jævne befolkning – Dengang nok kaldet almuen – Kunne til tider have tanker om denne præst, som han havde gået i ”Den sorte Skole”.
Måske han sågar kunne vende vinden og standse ildebrand.
Noget andet denne Vium præst interesserede sig for, var landbrugsforhold.
Ofte udtalte han, at verden skulle forbedres gennem bøndernes oplysning.
Ved søndagsgudstjenesten kunne han ofte oppe fra prædikestolen spørge ind til eksempelvis sygdom blandt bøndernes besætning af får – Eller om de nu også var begyndt at dyrke kartofler. Altså spørgsmål, der kunne trænge sig på, nu befolkningen var samlet – ”No da wi er samlet her fra æ`hiele bøj” – Altså – (Nu da vi er samlet her fra hele byen).

Fakta var jo, at det faktisk er Niels Blicher, som får bønderne i gang med at dyrke kartofler samt får gang i salget af det uldtøj, som blev strikket om aftenen i omegnens små stuer. Altså en forløber til den midtjyske tekstilindustri, der blev startet op med, at uld kræmmere gik rundt i landet og solgte strikketøj.

Ligeledes havde Niels Blicher et ordvalg, som hed:
”Herre – Når du nedbøjer mig, gør du mig stærk”.

Der findes mange fortællinger om denne spændende Vium præst. Nok nogle lidt mere sandfærdige end andre.

En af de lidt morsommere lyder sådan –
Niels Blicher manglede altid penge. Det var noget, som lå til familien.
Niels læser i avisen, at et gartneri i København køber bark op mod en ret så god betaling. Da der findes mange træer i området omkring præstegården, sætter forannævnte for alvor tankerne i gang om eventuelle kommende indtægter.
Han går således over til nabomanden, en stovt og solid bondemand og fremlægger sine ideer.
Efter at have lyttet til denne lidt forvildede præst tager bonden piben ud af munden og siger: ”Jaa – A` ku da godt gåe uer og røkk æ` skind åw æ` høwder – Det ku jo  nok grow uer ijenn”.  (Ja, jeg kunne jo godt gå ud og rykke skindet af kreaturerne – Det kunne jo nok gro ud igen).

En anden historie går på, at Niels Blicher interesserede sig glødende for slægtsforskning, hvilket han vitterlig gjorde.
Selv var han af den formening, at han helt tilbage i tiden var i familie med Martin Luther nede i Tyskland. Luther var særdeles gode venner med fyrsten af Sachsen, som var hoved rig og havde fuldblods heste, herunder araber hingste.
En formiddag sidder de to venner sammen, ligesom det bør nævnes, at de begge var troende.
Fyrsten bringer således i forslag – Om Luther kan bede Fader Vor uden at tænke på noget som helst andet. I givet fald må Luther få den bedste af fyrstens araber hingste. Der var jo således her virkelig tale om store penge.
Luther folder sine hænder og går i gang med at bede. Efter få øjeblikke opgiver han sin bøn med følgende bemærkning – ”Det her fører ikke til noget”.
Måbende spørger fyrsten om, hvorfor han holdt op –
Jo, svarede Luther – ”Jeg kom til at tænke på, om der var saddel på hesten” –
Se – Det kan man kalde for ærlige mennesker.

Vium præsten og hans omgivelser –
Ud over at gå på jagt færdedes Niels Blicher meget ude på heden for at tale med sin menighed. For ham var ingen høj eller lav. For ham var alle lige mænd.
Dette gjaldt også overfor de rakkere, der fandtes på egnen.
Rakkerne var bunden af datidens erhvervsliv.

Kristian den Anden havde påbudt, at der i hver købstad skulle være en bøddel samt en rakker.
Rakkeren skulle bistå bødlen ved opgaver som hængning og piskning.
Andre opgaver for rakkeren kunne være, at holde gaderne fri for ådsler, jage herreløse hunde bort, rense latriner og skorstene. Simpelthen arbejdsopgaver som andre ikke ville tage sig af.
Meget af sådant arbejde udføres bedst om natten – Derfor blev rakkerne også ofte kaldt for ”natmænd”.
Rakkerne var foragtede af alle. Så foragtede at ingen ville røre ved deres ejendele. Spurgte en rakker ude på heden om husly for natten i hårdt vejr – Blev han i bedste tilfælde henvist til udhuset. Fik han mad, blev det ham rakt i et ”rakker fad”, som kun blev anvendt til det samme.
Det var måske ikke rakkerne, som var urene. Men det vat det arbejde, de udførte, som var afskyeligt – Derfor blev rakkerne også afskyelige.

Hvor mange rakkere var der så på Niels Blichers tid –
Jo, der var sådan set en hel del. Flest nok i området mellem Herning og Holstebro. Men også i Himmerland var der mange. Ved et rakkerbryllup på Himmerland talte man en flok på ikke mindre end 70.
Så stort et antal var imidlertid ikke reglen. Oftest var flokkene på 10 til 15 rakkere.
Deres sprog var en blanding mellem dansk, jysk, tysk og sigøjner sprog.
Munden stod ikke stille på dem, ligesom de havde let til sang.

Hvad så med rakkernes forhold til kirken –
Jo, rakkerne blev døbt og indført i kirkebøgerne.
Rakkernes plads i kirken var altid den allernederste bænk, også kaldet rakkerbænken.

Konfirmationer sprang man let og elegant over – N.B. Hvilken besparelse set med nutidens øjne.

Rakkerne bryllups ceremonier var noget ganske specielt. Det foregik på den måde, at bryllupsgæsterne anbragte lidt halm i en lang række. Herefter blev brudgommen placeret på denne ene side af halm strimlen og bruden på modsatte side. Herefter blev gommen forsynet med en pind. Under høje tilråb kastede gommen pinden over til den udkårne. Og når så bruden havde kastet pinden tilbage til brudgommen, var man mand og kone.
Skilsmisser var ikke så besværligt som nu om dage – Man kastede blot pind til en anden, så var ægteskabet annulleret og et nyt startet op.

Med hensyn til begravelser forholdt det sig sådan, at rakkerne ofte selv begravede deres døde slægtninge ude på heden. Men krævede rakkerne en af deres døde begravet på selve kirkegården i indviet jord, blev de det også.

Lavede disse rakkere så ikke noget legemligt arbejde – Nej, helst ikke –
Bønderne kunne blive tosset, når de eksempelvis havde travlt i høsten og da fik øje på nogle rakkere, som med kæp og sejlgarn gik og fiskede nede ved åen – I godt vejr da gerne helt uden tøj.
Rakkerne havde temperament – De sloges og råbte, dansede og sang. Altså var de meget støjende.

Noget kunne rakkerne imidlertid –
De kunne klinke porcelæn, skære i glas samt lodde zink. Og selvfølgelig flå skindet af ådsler og døde dyr.
Havde rakkerne flået skindet af en død hest, stod den på heste bøffer til hele rakkerflokken. Hvor lang tid hesten havde været død, tog man sig ikke så nøje af.

Rakkerne gik ofte med høj, sort hat på hovedet. Inde under selve hatten kunne de sagtens opbevare smør, kød og kartofler. En bestemt rakker havde undertiden en levende ål inde under hatten.

Rakkerne og rakkervæsenet dør ud –
Omkring år 1840 begynder man her i landet at stramme op lovgivningsmæssigt for så vidt angår fattigvæsenet samt ordens- og politivæsenet. Det bliver mere og mere vanskeligt at begå sig som omløber. Kun folk med næringsbrev havde lov at vandre. Og blev en rakker antruffet som tigger, røg han i tugthus.
Her i fangenskab sad da de sidste rakkere og drømte om det frie liv ude på heden og landevejene.
Ikke underligt, at de gik til.
Det er det samme, som man spærrer en fri fugl inde i en stue.
Det bliver døden.

Da svanerne med store vandkaskader til følge landede på Bølling Sø, var mørket allerede ved at skubbe sig lydløst på plads.
En time efter havde de puttet hovedet ind under vingen, medens de havde dejlige drømme om den lille hvide kirke med de grå granitsten i Vium –
Og om den herlige præst Niels Blicher, der kunne så meget…

Siden år 2015 er Vium Kirke og dets pastorat passet af sognepræst Jørgen Løvstad, Thorning.

På samme gode som dengang for mere end 200 år siden, hvor præsten Niels Blicher regerede – Ja, da er situationen den samme i dag som dengang – Sognebørnene bliver plejet.

Der bliver leveret formidable prædikener fra prædikestolen, ligesom også jagten bliver passet.

Nytåret 2018

Jøren Lysgård Mikkelsen 
(en kirkegænger)

 

 

Kalender

BegivenhedDato

Gudstjeneste i Thorning Kirke v/Jørgen Løvstad

20. jan 10:30
11:30
20. jan 10:30 -
11:30

Gudstjeneste i Grathe Kirke v/sognepræst Mikael Holst Kongensholm

27. jan 10:30
11:30
27. jan 10:30 -
11:30

Gudstjeneste på Bakkegården v/Frede Møller

29. jan 10:00
11:00
29. jan 10:00 -
11:00

Gudstjeneste i Vium Kirke v/sognepræst Jørgen Løvstad

3. feb 09:00
10:00
3. feb 09:00 -
10:00

Kyndelmissegudstjeneste i Grathe Kirke v/sognepræst Jørgen Løvstad

Kirkernes børnekor medvirker.

3. feb 16:00
17:00
3. feb 16:00 -
17:00

Gudstjeneste i Thorning Kirke v/sognepræst Jørgen Løvstad

10. feb 10:30
11:30
10. feb 10:30 -
11:30

Israel i Dag i Menighedshuset i Vium

12. feb 19:00
21:00
12. feb 19:00 -
21:00

Gudstjeneste i Thorning Kirke v/sognepræst Jørgen Løvstad

17. feb 09:00
10:00
17. feb 09:00 -
10:00

Stillegudstjeneste i Vium Kirke v/sognepræst Jørgen Løvstad

17. feb 19:00
20:00
17. feb 19:00 -
20:00

Gudstjeneste i Grathe Kirke v/sognepræst Erik Lippert Bjørn

24. feb 10:30
11:30
24. feb 10:30 -
11:30

Gudstjeneste på Bakkegården

26. feb 10:00
11:00
26. feb 10:00 -
11:00