Kirken er åbent for besøgende alle dage fra 7.30 - 18.00, dog ikke ved kirkelige handlinger.
Vium er nok i sær kendt i det Danske land, fordi Sten Steensen Blicher blev født i Vium præstegård den 11. oktober 1782.
Vium kirke er opført på et højdedrag, hvor der antagelig har været et hedensk offersted. måske heraf navnet Vium - et viested.
Ca. år 1150 er middelalderfolket gået i gang med at bygge den nuværende kirkes kor og skib af tilhuggede granitkvadre i romansk stil. Måske er de to afdelinger opført i to tempi.
Det 15 meter høje tårn er bygget i gotisk stil af munkesten i 1400-tallet. Muligvis er våbenhuset bygget på samme tid. I 1930 - 1931 blev kapellet indbygget i nordre kirkeside i forbindelse med en større kirkerestaurering.
Oprindelig var der bjælkeloft både i kor og i skib. Men antagelig på samme tid, som tårnet blev bygget, blev skibet forsynet med 2 buer i sengotisk spidsbuestil.
Kalkmalerierne stammer fra 1500 tallet. Omkring år 1700 er malerierne blevet overkalkede. Ved en stor og gennemgribende kirkerestaurering 1967 - 1968 blev de atter afdækkede og repareret.
I østre hvælving ses nu motiver af apostle stående på en ring, der symboliserer jordkredsen. Rækkefølgen i solens retning begyndende fra øst er Peter med Himmerigets nøgler, Andreas, Johannes, formodentlig Thomas, Mathæus, Jakob og Bartholomæus. Disse apostle bærer hver især det våben, hvormed det menes, de blev henrettet. Der er ikke enighed, om manden med korset er billedet af Jesus eller Filip. Figurerne i venstre hvælving forestiller tilsyneladende kvinder, evt. helgener. Mest tydelig ses motivet af (Sct) Cecilia.
Kirkens første orgel var skænket af Chr. Christensen (Smed) og hustru, Vium. Ved restaureringen i 1968 blev der opstillet et nyt orgel med 5 stemmer.
Prædikestolen, der er lavet i renæssancestil, er skænket af herremanden Jørgen Marsvin og frue, Anne Helvig Gyldenstjerne, Avnsbjerg.
Døbefonten, som er kirkens ældste klenodie, sikkert fra ca. 1150, er prydet med udhuggede løver og blomsterranker. Dåbsfadet er af messing og stammer fra ca. 1650. Fadets midterfelt viser uddrivelsen af Paradiset, mens randen er smykket af en hjortefrise.
Altertavlen, der også er skænket af herremanden Jørgen Marsvin og frue, er et ualmindelig smukt og særpræget renæssancearbejde. Dens motiver viser "Jesus indstifter den hellige nadver" i midterfeltet. "Korsfæstelsen" i højre sidefelt, "Opstandelsen" i venstre sidefelt og "Jesus i Getsemane" i øverste felt.
Alteret var oprindelig bygget af sten. Ved restaureringen i 1967- 1968 genskabte man et historisk klenodie ved at bygge et alter af brunrøde munkesten i samme stil som det oprindelige, som i en årrække havde været erstattet af et træalter.
På væggen i tårnet hænger et meget sjældent oliemaleri. "Passionsviseren", som er malet i Aalborg i år 1737. "Uret" på maleriet tæller Jesu timer på korset. I 1951 blev der ophængt en præstetavle med navnene på de præster, der har virket ved kirken siden reformationen i 1536. I midten ses navnet på St. St. Blichers far, der var præst i Vium fra 1779 til 1795.
Oppe i tårnet findes ikke mindre end tre kirkeklokker. Den mindste, som vejer 125kg., er støbt i 1848.
I 1971 skænkede ovelærer Herluf Kjems Hansen, Skødstrup (født i Vium skole) en ny klokke til kirken. Klokken, som vejer 350 kg., bærer inskriptionen "Til Skaberens pris". Samme giver skænkede i 1975 kirkens tredie klokke, som vejer 400 kg. og bærer inskriptionen "Ære være Gud i det høje".
På kirkegården nordvest for kirken findes et gravminde over Skytten på Avnsbjerg, om hvem Blicher har skrevet en novelle.
En mindeplade for Blicher findes på forpagterboligen, som er opført, hvor den gamle præstegård har ligget.
Ved parkeringspladsen neden for præstegårdshaven står en mindesten over Steen Steensen Blicher. Stenen blev rejst på 100-års dagen for Blichers fødsel.
